bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > bulibold.dk > Hvor mange timer tager det at blive Bundesliga-spiller?

Hvor mange timer tager det at blive Bundesliga-spiller?

Fra det øjeblik du snører de første små fodboldstøvler, rammer læderet lige i røven og træder ind på fodboldbanen, starter uret. Men hvor lang tid tager det, før en Bundesliga-spiller får sin debut?

4264 timer.

Så mange timers bevidst fodboldtræning gennemgik 52 tyske professionelle 1. Bundesligaspillere i gennemsnit før de fik deres debut. Forskningen, der er foretaget af den tidligere Arminia Bielefeld-spiller, Manuel Hornig og hans kolleger, dykker ned i Bundesligaspilleres og landsholdsspilleres rejse, fra den dag de snører deres første fodboldstøvler til debuten. 52 Bundesligaspillere og 50 voksne amatørspillere indgik i studiet, hvor formålet var at undersøge udviklingsaktiviteter i fodbold. Der går i gennemsnit 16 år til debuten, og i løbet i de 16 år træner de altså 4264 timer. Der er her tale om bevidst trænerstyret træning i en fodboldklub. Ud af de 52 spillere var 18 nuværende tyske landsholdsspillere. Det tog dem dog yderligere 268 timers bevidst træning, før de fik deres debut på det tyske fodboldlandshold, i alt 4532 timer.

Langt størstedelen af fodbolden var uorganiseret leg

Udover de mange timers træning viser Hornig og hans kolleger ligeledes, at spillerne deltager i store mængder uorganiseret leg ud over 4264 timer. Faktisk legede de unge Bundesligaspillere 2,1 time med bolden for hver time de deltog i trænerstyret træning indtil de blev 10 år. Legen fortsatte hele vejen til det forjættede Bundesligaland, men aftog gradvist efter 14 årsalderen, hvor trænerstyret træning tog over som den primære form. Det interessante er her, at argumentet tit er at starte træning af kvalitet fra en meget tidlig alder med gode trænere, og gerne meget af det. Her er argumentet i stedet, at legen med bolden uden en træner er det dominerende frem til 14 årsalderen. For dem der nu tænker, at vi bare kan samle en flok spillere, og lade dem lege til træning, så husk at der her er tale om selvmotiveret leg, hvor børnene selv snupper fodbolden, og vælger at spille fodbold. Alfa omega er, at det er spillerne selv der er i førersædet.

Bundesligaspillerne dyrkede andre sportsgrene indtil 18-års alderen

Udover den selvorganiserede leg, var det også tydeligt, at de kommende Bundesligaspillere dyrkede andre sportsgrene stort set indtil deres debut. Vigtigheden af dette er, at der tit kan forekomme en transfer af evner fra en sport til en anden. Desuden giver adspredelsen muligvis også en velfortjent pause fra fodbolden i teenageårene. Dette er essentielt, da man tit ser, at sportsudøvere, der specialiserer sig tidligt, og ikke dyrker andre sportsgrene, kan opleve motivationssvigt. Dette er uafhængigt af sport. Med andre ord, vil det være en fordel som træner, at give unge fodboldspillere muligheden for at dyrke andre sportsgrene langt ind i teenageårene. Adspredelsen og deltagelsen i andre sportsgrene kan også være grundlaget for en transfer af sportsspecifikke evner fra en anden sport til fodbold. Dette kan være accelerationen fra atletik, overblik i basketball, temposkiftet og evnen til at slippe bolden i det rette splitsekund fra håndbold.

Modargumentet er selvfølgelig risikoen for skader, og/eller i yderste konsekvens at de dropper fodbolden for den anden sport. Men spørg dig selv om den langsigtede plan, hvor den brede basis synes vigtig?

Kvantitetens begrænsninger

Hvis der er en ting, du skal tage med videre, så er det kvantitetens begrænsninger. Mange timer struktureret træning er ikke nødvendigvis vejen til Bundesligaen. Det er en vej med mange forskellige elementer. Retrospektivt er det muligvis nemt at pege på de ting, der skulle til, men hvis man som 4-årig ser fremad, mod de næste ti år med fodbold, så er det i højere grad en tåge. At sætte den 4-årige i førersædet og selv lade dem tage beslutningen om hvorvidt de vil lege med bolden, er en ting der kan tænde et lys i tågen. At lade børnene dyrke andre sportsgrene er endnu en.

Studiets egne begrænsninger ligger bl.a. i vanskeligheden i at skulle genkalde hvor mange timer man har spillet fodbold år for år, da der kan være en form for skævhed, når man ser tilbage. Spillere der har nået Bundesligaen vil måske være mere positive, når de ser tilbage. Dog er mængden af spillere og den inkluderede gruppe repræsentativ for de tyskere, der i dag spiller i Bundesligaen og forskerne har kontrolleret for eventuelle skævheder. For at styrke fundende her, kunne man ønske sig, at man fulgte en gruppe spillere fra 4-5 årsalderen til Bundesligadebuten, men eftersom kun omtrent 1 procent af de spillere, der indgår i talentudviklingsprogrammer efter 14-årsalderen rent faktisk ender i senioreliten, vil man være nød til at have en meget stor mængde spillere i stikprøven (Relvas, 2010).

Kilde:
Hornig, M., Aust, F., Güllich, A., & Gullich, A. (2016). Practice and play in the development of German top-level professional football players. European Journal of Sport Science, 16(1), 96–105. http://doi.org/10.1080/17461391.2014.982204

 

Om forfatteren:
Niels Feddersen, Ph.D.-Studerende
Psychology & Development, Liverpool John Moores University
Sportspsykologi og Talentudvikling v. Athlete Unbound

Relateret