bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Nationalelf > Guide dit EM-managerhold: Tysklands startopstilling

Guide dit EM-managerhold: Tysklands startopstilling

Hvordan stiller Tyskland op til EM? Hvor spiller Mario Götze? Starter Mario Gomez inde? Her er vores bud på Tysklands startere og fif til Holdet.dk og Playlivemanager.com

Under VM-slutrunden var Löw dygtig til at benytte sig af hele truppen og det er ikke usandsynligt, at vi igen vil se et tysk hold, der skifter ud på en række pladser fra kamp til kamp. Det er heller ikke utænkeligt, at skadessituationen i den første kamp tvinger Löw til en formationsændring, fx til en slags 3-5-2 uden deciderede backs.

Det kan derfor være svært at sætte et managerhold, hvis man ikke vil skifte for meget ud, men vi prøver alligevel at guide dig igennem.

Glem Neuer og vælg Götze fremfor Özil

Manuel Neuer er måske verdens bedste målmand og hos holdet.dk er han i hvert fald slutrundens dyreste. 6.500.000 koster han, men er han et godt køb? Det synes vi ikke: Tyskland har igennem kvalifikationen set vakkelvorne ud i defensiven og Löw mangler endnu at finde sin perfekte forsvarskonstellation, og må desuden undvære Mats Hummels i den første kamp. Går Tyskland hele vejen bliver det næppe med en betondefensiv, så de mange millioner er bedre brugt andetsteds.

Hele 33% af holdet.dk’s brugere har valgt Mats Hummels, og det forstår man jo godt med tanke på, at han tidligere har scoret et par mål i den hvide trøje. Men den nyslåede Bayern-stopper er skadet og misser i hvert fald den første kamp – måske endda nummer to også – og til 4 mio. er det mange penge at have siddende på bænken. Vi foreslår i stedet at kigge mod Höwedes til 2,5 mio. Han starter formentlig i det centrale forsvar og rykkes ud på backen, når Hummels er tilbage (hvor Mustafi formentlig trækker det korteste strå og må ud på bænken).

Har man lidt mere at gøre godt med er Jonas Hector et godt bud (3,5). Han får sandsynligvis masser af spilletid på venstreback og er dygtig i det offensive spil.

Podolski, Draxler, Schürrle, Özil, Götze og Müller! Der er nok af spændende offensive kræfter på det tyske hold, men hvem tager startpladserne? Müller er sikker på holdkortet og ligeså Özil, men koster også derefter. Mario Götze har samme pris som Özil (6 mio), men kunne være et frækt bud, da han står opført som midtbane, men sandsynligvis får minutter som falsk nier.

Er man i pengenød kan Julian Draxler eller Mario Gomez anbefales (begge til 4 mio). Begge får helt sikkert spilletid, men der er dog mange om buddet, så det skal måske vurderes fra kamp til kamp. Til 2 mio. ligger der også et potentielt røverkøb i Leroy Sané, der øjensynligt starter på bænken, men som er et godt bud på en indskifter, hvis en kamp skal åbnes op.

Et bud på Tysklands startopstilling mod Ukraine:

tyskland startopstilling em ukraine

foto: @Die_muller

You may also like
DFB, Nationalelf, landshold, Tyskland, EM 2024, VM 2022
100 dage til EM: Toni Kroos tilbage, men i hvilken rolle?
Tyskland, Bundesliga, EM, VM EM-optakt, Sommermärchen
150 dage til EM – hvor står Tyskland?
Hall of Fame, DFB
NEKROLOG – Franz Anton Beckenbauer 1945-2024
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold
Optakt til runde 14 i Bundes Manager: Heja Heidenheim og Selke