bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Podcast > bulibold og Mediano går sammen om podcast

bulibold og Mediano går sammen om podcast

De to fodboldmedier Mediano og Bundesliga-eksperterne fra bulibold slår sig nu sammen om at lave en ny stærk podcast på Bundesligaen. Du kan allerede finde podcasten i iTunes og andre podcast-udbydere under navnet ‘Mediano bulibold’ og abonnenter på den forhenværende bulipod-podcast skal derfor tilmelde sig på på ny.

Første udsendelse optages i landskampspausen og gør status på de første seks runder af Bundesligaen. Denne udsendelse vil være tilgængelig i den kommende weekend, men du kan allerede nu abonnere på podcasten lige her.

Det gamle bulipod-feed lukker og slukker, så eksisterende lyttere skal ind i deres podcast-udbyder og abonnere på det nye feed.

I første omgang optages podcasten ad hoc og ikke fast hver eneste uge som de øvrige podcast-formater fra Mediano, men det er planen at kunne sikre de mange brugere og lyttere med forkærlighed for Bundesligaen en ugentlig podcast med dette fokus.

“Med det stærke hold fra bulibold får vi den højeste kvalitet med dyb viden og stort engagement. Det glæder vi os rigtig meget til at høre og at sende ud til det hastigt voksende podcast-publikum, der har fundet ud af, at to-go-mediet med dybe analyser og stor viden er en fodboldformidling, som vi har manglet herhjemme, og som man kan høre præcist når og hvor man vil” siger Peter Brüchmann, chefredaktør på Mediano.

“Vi er glade for at kunne videreføre vores podcast bulipod hos Mediano, som på kort tid har etableret sig som et ambitiøst og seriøst medie, der formidler fodbold lige efter vores hoved. Det føles derfor naturligt, at slå podcastpjalterne sammen, og vi glæder os især til at kunne belønne vores trofaste lyttere med et teknisk setup, der matcher deres engagement, og til at byde nye lyttere velkommen til landets bedste Bundesliga-podcast,” siger Martin Krag, medstifter af bulibold.dk.

You may also like
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
Champions League finalen 2013, Borussia Dortmund, Bayern München, Højdepunkter, mål, Borussia Dortmund og Bayern München
Optakt: Dortmund – Bayern München: Får Dortmund endelig en sejr mod Bayern München?
Meisterschale, Bundesliga, Optakt
Optakt: Wolfsburg – Bayer Leverkusen: Business as usual for Leverkusen mod Winds Wolfsburg? 
Optakt, Bayern München
Optakt: Bayern München – Bayer Leverkusen: Mesterskabsduel i München